| NutriLenk Gold
NutriLenk Gold et kombinationsprodukt med næringsstoffer kombineret med hydrolyseret fiskebrusk. Et styrkende produkt til led, bindevæv og knogler især ved aldersbetingede forandringer i ledfunktionen.
Brusk består hovedsageligt af meget store molekyler men er i virkeligheden opbygget af små enheder sat sammen som perler på en snor. Disse stoffer kan optage vand og bliver derved elastiske og stødabsorberende. En anden vigtig del af brusk er kollagen, et proteinstof, der går på kryds og tværs i vævet og giver brusken trækstyrke og sammenhængskraft. De vigtigste byggesten for brusken er derfor protein, de små ”perler”, og C-vitamin som har betydning for nogle af de aminosyrer, der indgår i kollagen.
De fleste ved at calcium (kalk) og D-vitamin er vigtige stoffer til at vedligeholde knoglerne. Da den danske kost normalt giver os en del calcium, kan man nøjes med mindre mængder, hvis man vælger at tage tilskud.
Da fiskebrusk indeholder de samme byggesten som vores eget bruskvæv, tilbyder Nutrilenk Gold en forsyning af byggesten til bruskvævet sammen med C-vitamin, D-vitamin og mangan, der på hver sin måde har betydning for opbygningen af velfungerende ledbrusk.
Bruskvævet indgår i tæt forening med selve knoglen, og en tilstrækkelig forsyning af D-vitamin og kalk er af vital betydning. Et sidste næringsstof, som er vigtigt for vedligeholdelse af brusk og knogler, er mangan. Det er dog sjældent at vi mangler mangan.
Hver dagsdosis (3 tabletter) indeholder 400 mg chondroitinsulfat og 760 mg lettilgængeligt protein fra kollagen – med to aminosyrer, der især bruges i bruskvævet. Desuden 240 mg calcium, 40 mg C-vitamin, 5 mcg D-vitamin og 1 mg mangan. (Der er ikke mere D-vitamin i produktet end at du også kan tage en almindelig vitamintablet dagligt uden at overskride en forsvarlig mængde.)
Nutrilenk Gold kan kombineres med andre tiltag (som fysioterapi eller lægemidler) uden at det går ud over effekten.
|